eileen klitvad

eileen klitvad

passion & inspiration

mit første billede, 'hold mig', malede jeg om aftenen, lørdag den 24. oktober 2015. senere samme aften påbegyndte jeg 'facade', og min indtræden i billedkunstens verden blev til virkelighed. billederne blev skabt som svar på et spørgsmål jeg stillede mig selv: hvor svært kan det være? 'den der intet vover intet vinder', udtalte et klogt menneske engang. det forsøger jeg at leve efter og en af de fornemste opgaver jeg har givet mig selv her i livet er, at turde 'træde ud' hvor jeg ingen erfaring har, udforske, afprøve, være nysgerrig, trodse janteloven, vise passion, mod og glæde. i det hele taget er mit mål i livet at inspirere dem jeg kan med det jeg kan, når og hvor jeg kan. 

nysgerrighed er min ultimative drivkraft. jeg er 100% autodidakt og ikke bange for at prøve mig frem når jeg maler. noget fungerer - andet gør ikke - det er en del af eventyret. jeg har aldrig tidligere interesseret mig for billedkunst og jeg har ingen akademiske eller praktiske forudsætninger. mit malereventyr er nyt og ubeskrevet. min eneste forudsætning for at lave billedkunst, er min passion, min intuition og min trang til at skabe, udforske, prøve mig frem, fejle, forsøge igen og så lykkes efter min egen målestok. i billedkunst er der intet der er 'rigtigt' eller 'forkert'. der er teknikker og stilarter, bevares. og så er der 'smag og behag'. 

sommeren 2017 deltog jeg i mit første keramikkursus. mit kreative virke udi malerkunstens verden inspirerede mig til at forsøge en ny kreativ udtryksform. jeg har også her meget at lære. og jeg frydes over hvert øjeblik jeg har mulighed for at få fingrene i leret, formgive, eksperimentere med glasurer. noget lykkes. andet ikke. det er en del af oplevelsen. 

jeg er et priviligeret menneske. født i 1961, opvokset i norge, bosat i danmark siden 1980, gift med michael, mor til martin og morten, svigermor til charlotte og sabrina, farmor til sofie og mathilde, uddannet afsætningsøkonom fra copenhagen business school, klinisk organisationspsykolog og executive coach fra insead samt icc certificeret coach, oplevelsesorienteret psykoterapeut og mindfulnessinstruktør. jeg har skrevet bogen 'altid perfekt? find balancen i et liv med karriere' og så har jeg haft toplederstillinger med ansvar for udvikling af organisation og mennesker i virksomheder som the coca-cola company, telia, berlingske media, nets og xerox. 

i dag arbejder jeg som selvstændig konsulent, coach og ledelsesrådgiver - læs gerne om det på www.reflection.today. når jeg har fri laver jeg mange forskellige ting. og så maler jeg. jeg maler fordi jeg ikke kan lade være. og fordi jeg gerne vil inspirere verden omkring mig. 


afholdte og planlagte udstillinger & MARKEDER:

2. september 2019 - 31. oktober 2019: Vilvorde Kursuscenter, Vilvordevej 70, 2920 Charlottenlund

17. november 2018 - 18. november 2018: Julemarked på Havarthigården, Havarthivej 6, 2840 Holte

10. november 2018 - 11. november 2018: Kvinder & Kunst, Hillerød Zonta, Frederiksborg Centret, Milnersvej 39, Hillerød

22. september 2018 - 7. oktober 2018: Udstillingsscenter Plyssen, Amager Strandvej 350, 1., 2770 Kastrup 

1. maj 2018 - 16. juni 2018: Rødovre Centrum, Rødovre Centrum 238, 2610 Rødovre

1. januar 2018 - 28. februar 2018: Vilvorde Kursuscenter, Vilvordevej 70, 2920 Charlottenlund

1. maj - 31. maj 2017: EY Kunstforening, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

26. februar - 8. april 2017: Rødovre Centrum, Rødovre Centrum 238, 2610 Rødovre

1. december 2016 - 31. januar 2017: Vilvorde Kursuscenter, Vilvordevej 70, 2920 Charlottenlund